header banner
Default

Finn bringer kaffe og støtte til udsatte og ensomme mennesker: - De giver mig så meget | TV MIDTVEST


Flere er allerede mødt op, da den lille bus med teksten ”Social Drive Out” på siden triller ind på parkeringspladsen i Hanstholm. I bilen sidder Finn Hove Pedersen og to frivillige. Med sig har de kaffe, boller, et klapbord og lidt stole, som de sætter frem med det samme.

- Vi kører ud til udkantsområder, hvor der er langt til behandlingssystem, læge, sygehus og kommune. Det er for at komme ud og møde mennesker, forklarer Finn Hove Pedersen, der er projektkoordinator ved KFUM’s Sociale Arbejde.

Finn Hove Pedersen står i spidsen for den rullende sociale mini-cafe Social Drive Out.

Finn Hove Pedersen står i spidsen for den rullende sociale mini-cafe Social Drive Out.

Foto: Vibeke Nipper, TV MIDTVEST

Nogle stykker af dem, der er mødt op, behøver nu ingen stol, for de har deres egen med i form af de elscootere, de hver især er ankommet på. En af dem er Birthe Jensen, som bor i en lejlighed med sin hund.

- Det er så hyggeligt, og så har det den fordel, at jeg kan køre, når jeg ikke vil være her længere. At være i en forsamling inde i et lokale, det kan jeg ikke holde ud. Jeg skal have det sådan, at jeg kan komme væk, siger hun.

Hun kommer fast til Social Drive Out i Hanstholm hver torsdag, når Finn Hove Pedersen og hans frivillige hjælpere lægger vejen forbi, og det er hun langt fra alene om. Torsdagsruten har tre stop – et i Frøstrup, et i Thylejren og så et i Hanstholm, og alle steder er mange af ansigterne velkendte.

- Jeg kan jo ikke sidde og hænge i mit hus hver dag fra morgen til aften. Det er jo skønt at komme ud. Det kan jeg godt lide, siger Niels Peter Holm, der bor i landsbyen Ræhr tæt på Hanstholm.

Får kalenderen til at flyde mindre sammen

VIDEO: I Fotovognen med Anders og Vibeke | FOTOVOGNEN | TV MIDTVEST
TV MIDTVEST

Idéen til Social Drive Out opstod under coronakrisen i 2020 som en akut indsats for at komme ud til mennesker, der i forvejen var udsatte og ensomme. Siden har det vist sig, at der er et stort behov for initiativet, og derfor er blevet ved med at køre.

Det er KFUM’s Sociale Arbejde, der står bag projektet, som blandt andet er støttet af Socialstyrelsen og Det Obelske Familiefond. Formålet er at møde mennesker i sårbare situationer, som mangler et sociale fællesskab og føler sig ensomme.

Og ligesom i Hanstholm er de besøgende i Frøstrup også glade for initiativet.

- Det er jo genialt, siger Kristina Juvina.

Hun har boet i den lille by i 14 år, men Social Drive Out har betydet, at hun har lært nye mennesker at kende, som hun slet ikke anede eksisterede. 

Kristina Juvina er kommet på fornavn med mange flere fra sin by, efter hun er begyndt at deltage i Social Drive Out.

Kristina Juvina er kommet på fornavn med mange flere fra sin by, efter hun er begyndt at deltage i Social Drive Out.

Foto: Hans Vittarp, TV MIDTVEST

For hende gør det en stor forskel, at der er et fast sted og tidspunkt, hvor hun kan møde andre.

- Når efteråret kommer, og ingen er ude, så kan der gå uger, hvor jeg ikke snakker med nogen. Når man er på pension og ikke har børn, der går i skole, er det svært at følge med i hvilken dag, det er.

- Nu ringer Finn og siger: ”Det er torsdag, Kristina.” Og så tager jeg herop, hvor jeg nu kender en masse, siger Kristina Juvina og nævner en håndfuld nye bekendtskaber.

Frivillig: - Jeg har selv været ude på kanten

VIDEO: Hvem fanden er det der banker i Karby - TV midtvest - fotovognen
MrSnigeren

Og det er langt fra kun de besøgende, der nyder at mødes omkring Social Drive Out. Det er også en positiv oplevelse for Finn Hove Pedersen og de frivillige.

- Jeg vil gerne hjælpe mennesker, og så giver det også indhold i mit liv. Jeg har selv været ude på kanten og fået hjælp, så jeg vil gerne give lidt igen, siger Ole Skov, der er fast frivillig på torsdagsturen.

Ole Skov er med på turen fra Frøstrup over Thylejren og til Hanstholm hver torsdag.

Ole Skov er med på turen fra Frøstrup over Thylejren og til Hanstholm hver torsdag.

Foto: Hans Vittarp, TV MIDTVEST

For Finn Hove Pedersen, der uddannet socialpædagog, er Social Drive Out et lønnet arbejde, men ifølge ham selv bliver lønnen også udbetalt i meget andet end kroner og øre.

- Jeg har aldrig arbejdet et sted, hvor jeg møder så meget positiv energi, som jeg gør i det her arbejde. De mennesker, som kommer og besøger os, er nogle, som kommer af egen fri vilje, fordi de godt kan lide det, og de giver mig så meget, siger Finn Hove Pedersen.

Han er koordinator for initiativet i Thisted og Jammerbugt kommuner, hvor han fire dage om ugen kører rundt til i alt 10 stop. På landsplan er der hver uge Social Drive Out cirka 80 forskellige steder, som mere end 700 mennesker i gennemsnit deltager i.

Sources


Article information

Author: Robin Anderson

Last Updated: 1699304042

Views: 972

Rating: 3.8 / 5 (111 voted)

Reviews: 96% of readers found this page helpful

Author information

Name: Robin Anderson

Birthday: 1992-01-22

Address: PSC 0613, Box 7493, APO AE 74995

Phone: +4290211688105836

Job: Radio DJ

Hobby: Mountain Climbing, Animation, Dancing, Camping, Baking, Cycling, Astronomy

Introduction: My name is Robin Anderson, I am a candid, intrepid, sincere, resolved, dazzling, important, capable person who loves writing and wants to share my knowledge and understanding with you.